Høringssvar fra Danske Udlejere - ændring af lov om leje (digital kommunikation) |
|||
 |
Social - og Boligministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 21.11.2025 Vedr. sagsnr. 2025 - 1705 - høring over udkast til lov om ændring af lov om leje (digital kommunikation).Efter gennemgang af det fremsendte lovforslag angående digital kommunikation, vil Danske Udlejere gerne fremkomme med følgende bemærkninger: Overordnet er det Danske Udlejere's opfattelse, at lejere og udlejere, skal have fuldstændig valgfrihed i relation til, hvorledes der kan/ skal kommunikeres. Som oftest er det afsenderen, der skal bevise / dokumentere, hvorvidt en meddelelse er kommet frem til modtageren. Dette har overordnet altid været gældende ret. Denne retstilstand bør opretholdes. Afsenderen må således afgøre med sig selv, hvorledes meddelelsen til modtageren skal ekspederes, idet dette afhænger af, hvor vigtigt det er for afsenderen, senere at kunne bevise - i Fogedretten eller Boligretten - at en meddelelse er kommet frem til modtageren. Gennem mange år har denne bevisbyrde kunnet opfyldes, alene ved fremsendelse af anbefalede breve via Postvæsenet. Da denne mulighed - fra 1.1.2026 - ikke længere eksisterer, skal der findes andre muligheder for sikker kommunikation, derunder sikker elektronisk kommunikation. Ministeriet bør overveje om der fra ministeriets side - og evt. med bistand fra andre ministerier med speciale på områder for IT - kan udpeges en kommunikationsmåde/platform, som anerkendes som sikker / sikker elektronisk kommunikation. I lovforslagets § 13 stk. 2, fremgår det, at lejer og udlejer kan indgå aftale om, hvorledes digital kommunikation skal ske - dette forslag vil give mange praktiske problemer - og forventelig også modstand fra lejerne, at indgå sådanne aftaler. Det vil derfor løbende være problematisk og omkostningstung at få indgået aftale med lejerne - i hvert fald i forhold til de lejere, med hvem der allerede er indgået en lejeaftale. Som forslaget er formuleret ses der ikke at være indsat mulighed for på ensidig vis at bestemme, at der skal anvendes digital kommunikation, når det drejer sig om meddelelser i h.t. LL § 176 og§ 182 stk. 2. Det bør kraftigt overvejes om der ikke i år 2025 skulle være grundlag for i loven at pålægge borgerne at kommunikere digitalt. Ved indgåelse af nye lejemål, har parterne reelt en mulighed for at drøfte, hvilken kommunikationsform der skal anvendes - men da en sådan aftale kan opsiges med 1 måneds varsel, jf. LL § 13 stk. 1, er der ikke skabt et sikkert grundlag for kommunikationen mellem lejer og udlejer. Hvis der i loven blev indsat en periode, hvor parterne er afskåret fra at opsige og ændre valg af platform, kunne dette være med til, at sikre stabiliteten. Der ses ej heller at være store udfordringer for lejerne ved, at det er udlejer, der afgør hvilken platform, der skal anvendes. Udlejer vil derved sikre, at udlejer kun skal operere med en platform, med større sikkerhed til følge. § 13 stk. 2-forslaget kan formuleringsmæssig accepteres - men en evt. vedtagelse deraf skal ikke bevirke, at andre former for kommunikation / digital kommunikation udelukkes, evt. pr. e-mail via e-boks eller på anden dokumenterbar måde. Udviklingen indenfor den digitale verden sker så hurtigt, at det blot skal fastholdes, at det er udlejer, der skal bevise at meddelelserne efter LL § 176 og § 182 stk. 2, er kommet frem til lejer. Derefter må der føres bevis i Fogedretten I Boligretten om, hvorvidt meddelelsen fra udlejer er kommet frem til lejer. Sådan bevisførelse sker allerede, hvorfor der ikke er risiko for at retssystemet bliver overbelastet. § 13 stk. 2 kunne derfor i stedet indeholde og bygge på følgende: "Det påhviler afsenderen af en meddelelse i flg. lejelovgivningen, i henhold til dansk rets alm. bevisbyrderegler, at bevise, at meddelelsen er kommet frem til modtageren. Afgivelse af meddelelser efter § 176 og § 182 stk. 2, kan også med forpligtende virkning, ske digitalt, hvis afsenderen kan dokumentere, at meddelelsen er kommet frem til modtageren og der ikke foreligger omstændigheder, som sætter tvivl derved. Lejer og udlejer har dog mulighed for, at indgå aftale om, at meddelelser, som nævnt i LL § 176 og § 182 stk. 2, kan ske digitalt. En indgået aftale om brug af digital kommunikation, er bindende i lejeperioden, medmindre der foreligger særlige grunde, som gør det magtpåliggende for parten at blive løst fra aftalen. I så tilfælde er opsigelsesfristen på 1 måned. " Overordnet er det selvfølgelig en fordel, at parterne har aftalt, på hvilken måde der skal kommunikeres - men kan der ikke indgåes en sådan aftale, bør det overordnet være således at hver af parterne kan sende meddelelser digitalt eller på anden måde - men fortsat således at det er afsenderen, der skal bevise, at meddelelsen er kommet frem til modtageren. Hvis det fremsatte forslag fastholdes skal det i tilknytning dertil, bringes i forslag at ordet "værre" i forslagets § 13 stk. 2, ændres til en anden og mere præcis formulering, således at der ikke opstår fortolkningstvivl. Såfremt ovennævnte giver anledning til kommentarer eller spørgsmål, står Danske Udlejere til rådighed. Med venlig hilsen Danske Udlejere Keld Frederiksen Formand
|
||