Luk

FRISTEN I BOLIGREGULERINGSLOVENS § 43, stk. 2 GJALDT IKKE

I henhold til BRL § 43, stk. 2 skal Huslejenævnets afgørelse indbringes for Boligretten senest 4 uger efter, at parterne har modtaget underretning om nævnets afgørelse. Sker dette ikke, skal sagen som udgangspunkt afvises. Dog gælder fristen ikke i en særlig type af sager, nemlig hvor afgørelsen fra Huslejenævnet går ud på at nævnet har afvist at tage stilling af bevismæssige årsager.


Sagens baggrund


Efter at to lejere var fraflyttet et lejemål ønskede udlejerne at få Huslejenævnets stillingtagen til lejernes istandsættelsesforpligtelse. Kommunen havde i medfør af boligstøttelovens § 70 stillet garanti for lejernes eventuelle misligholdelse og var som følge heraf inddraget i sagen.


Huslejenævnets afgørelse


Huslejenævnet afviste den 28. maj 2019 at tage stilling til udlejers krav, idet nævnet fandt, at en afgørelse forudsatte en egentlig bevisførelse, der ikke kunne gennemføres i huslejenævnet. Huslejenævnet anførte i afgørelsen, at sagen kunne indbringes for boligretten senest 4 uger efter modtagelsen af huslejenævnets afgørelse.


Boligrettens dom


Den 6. januar 2020 anlagde udlejerne sag ved boligretten mod lejerne og kommunen med krav om betaling af godt 326.000 kr. Lejerne og kommunen påstod sagen afvist, da fristen i boligreguleringslovens § 43, stk. 2, ikke var overholdt. Udlejerne påstod sagen fremmet, idet fristen ikke gjaldt i det foreliggende tilfælde, hvor huslejenævnet havde afvist at tage stilling til parternes tvist, jf. TBB 2010.241 V.


Til støtte for afvisningspåstanden henviste lejerne til afgørelsen i TBB 2008.25 V.


Boligretten fandt, at huslejenævnet ikke havde afvist sagen på grund af manglende kompetence/lovhjemmel, men på grund af, at en afgørelse forudsatte omfattende bevisførelse. Som følge heraf måtte sagen anses for en afgørelse, der var truffet i medfør af boligreguleringslovens § 40, stk. 1. Huslejenævnet havde i sin klagevejledning henvist til § 43, og udlejerne skulle derfor senest 4 uger efter modtagelsen af huslejenævnets afgørelse have anlagt retssag. Boligretten afviste herefter sagen.


Landsrettens kendelse


Landsretten kom imidlertid til den modsatte konklusion, idet man afsagde følgende kendelse:


”Huslejenævnet har ved sin afgørelse af 28. maj 2019 om at afvise sagen ikke taget stilling til kravet om istandsættelse af lejemålet, men har anført, at en afgørelse forudsætter en omfattende bevisførelse, der ikke kan gennemføres i huslejenævnet. U1 og U2 har i stævningen, modtaget i boligretten den 6. januar 2020, ikke indbragt huslejenævnets afgørelse om afvisning af sagen. Fristen i boligreguleringslovens § 43, stk. 2, for at indbringe sagen for boligretten finder derfor ikke anvendelse, jf. bl.a. TBB 2010.241 V.


Landsretten ophæver derfor boligrettens dom og hjemviser sagen til fortsat behandling i boligretten.”


Afsluttende bemærkninger


Med afgørelsen læner Landsretten sig op ad en tidligere kendelse, hvor man kom til det samme resultat. Dermed er det slået fast, at parterne ikke er bundet af fristen i BRL § 43, stk. 2, hvis man ikke specifikt indbringer nævnets afgørelse om afvisning af at træffe afgørelse, men i stedet vælger at forfølge sine krav. Det gælder både for lejere og udlejere, idet der i den citerede kendelse fra 2010 var tale om, at lejere, der ønskede en stillingtagen til nogle nærmere anførte krav i forbindelse med deres fraflytning.



Dommen er trykt i U.f.R 2020.3535 og T:BB 2020.742.


Faktaboks: BRL § 40 og 43:




§ 40. Nævnet træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.


Stk. 2. Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser, der skal foretages af nævnet i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.


Stk. 3. I sager efter §§ 79 a-79 c i lov om leje skal nævnet dog altid, inden der pålægges en lejer en retsfølge efter § 79 b, stk. 1, i lov om leje, undersøge mulighederne for, at lejeren samtidig kan gøre brug af tilbud fra kommunen, hvis nævnet vurderer, at der er tale om en sag af social karakter.


Stk. 4. Nævnet fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 2 uger for besvarelse af de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.



§ 43. Uden for Københavns Kommune kan huslejenævnets afgørelse af hver af parterne indbringes for boligretten. Det samme gælder i Københavns Kommune for afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje, jf. § 44, stk. 1.


Stk. 2. Indbringelse må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes for boligretten efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter huslejenævnets afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.


Stk. 3. I ejendomme med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne bortset fra afgørelser efter §§ 79 a-79 c i lov om leje indbringe afgørelsen. Lejelovens § 49, stk. 5, sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse.


Stk. 4. Huslejenævnet skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under boligretssagen.


Stk. 5. Ved behandling af sager om opsigelse eller ophævelse som følge af overtrædelse af betingelser i tilfælde, hvor lejeforholdet er gjort betinget efter § 79 b, stk. 1, nr. 1, i lov om leje, eller hvor huslejenævnet har meddelt en advarsel efter § 79 b, stk. 1, nr. 2, i lov om leje, kan boligretten foretage en fuldstændig prøvelse af huslejenævnets afgørelse, medmindre sagen tidligere er afgjort af boligretten.


Stk. 6. Har huslejenævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i § 42, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.