MANGE EFTERSPØRGER FÆRDIGE § 11 TILLÆG
Næsten dagligt bliver jeg spurgt, om ikke Danske Udlejere kunne lave og uploade færdige § 11-tillæg til lejekontrakten. Dette er måske nok muligt, men – det vil være et meget stort arbejde, som ikke alene kræver god tid, men også masser af fantasi.
Jeg vil i det følgende komme med forslag til klausuler, som et § 11-tillæg kunne (og bør) indeholde. Systematikken følger paragrafferne i selve lejekontraktformularen. Dér hvor udlejeren skal tænke sig ekstra om – og vurdere, om den skrevne klausul kan/skal benyttes – er teksten skrevet med kursiv. Inden vi følger systematikken, skal vi igennem to fortrykte klausuler – nemlig lejefastsættelsen og nettoprisindekseringen.
LEJEFASTSÆTTELSEN: Lejeforholdet er omfattet af reglerne om fri leje ? JA NEJ
Hvis udlejningen ikke drejer sig om: en nybygget udlejningsejendom (taget i brug efter 31/12-1991) eller et ombygget erhverv som 31/12-1991 var registreret som erhverv eller et nyindrettet lejemål i en tagetage – der 1/9-2002 ikke var beboelse eller et lejemål i en nypåbygget tagetage – hvortil der var give byggetilladelse til efter 1/7-2004 – så skal udlejer sætte kryds ved nej.
Hvis ja, hvilken grund gør sig gældende, jf. lejelovens § 54
Udlejer skal herefter skrive den klausul, som lejeforholdet drejer sig om. Vælg én af nedennævnte:
NYOPFØRTE EJENDOMME
Lejemålet er beliggende i en ejendom, der er taget i brug efter 31. december 1991 og derfor omfattet af lejelovens § 54, stk. 1, nr. 1
eller
OMBYGGET ERHVERV
Lejeforholdet angår en beboelseslejlighed, der den 31. december 1991 lovligt udelukkende benyttedes til erhvervsformål eller senest forinden denne dato lovligt var benyttet udelukkende til eller lovligt var indrettet udelukkende til erhvervslejemål og derfor omfattet af lejelovens § 54, stk. 1, nr. 2
eller
NYINDRETTET TAGETAGE
Lejeforholdet angår en nyindrettet beboelseslejlighed (alternativt: Et nyindrettet enkeltværelse) i en tagetage, som den 1. september 2002 ikke var benyttet til eller registreret som beboelse og er derfor omfattet af lejelovens § 54, stk. 1, nr. 3, 1. pkt.
eller
NY PÅBYGGET TAGETAGE
Lejeforholdet angår en nyindrettet beboelseslejlighed (alternativt: Et nyindrettet enkeltværelse) i en ny påbygget tagetage, hvortil der er givet byggetilladelse efter d. 1. juli 2004 og er derfor omfattet af lejelovens § 54, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
LEJEREGULERING:
I den fortrykte tekst tages først stilling til, om udlejer ønsker at regulere huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset (dette anbefales naturligvis – idet det er den ”eneste regulering”, der er mulig)
JA NEJ
Nu udfyldes de tomme felter med:
- Hver den... (skriv: den måned, hvor reguleringen vil finde sted – f.eks.: 1. januar)
- Hver den... (skriv hvilken referencemåned du vil benytte – f.eks.: oktober)
- …til den...(skriv navn på samme måned – som du lige har skrevet – dvs.: oktober)
- …første gang den...(skriv 1. januar 2023 - den dato, du første gang ønsker at regulere lejen)
ØVRIGE FRAVIGELSER
Du finder dokumentet med alle forslag på vores hjemmeside under formularer og overskriften "Lejekontrakt". Forslagene findes både i en dansk og en engelsk udgave.