KLIMAKRAV I BYGNINGSREGLEMENTET 2023
       
Af Advokat Stine Kalsmose Jakobsen, advokat og associeret partner, Holst, Advokater
19.10.22


Bygningsreglementet 2023 kommer til at sætte en grøn dagsorden for fremtidens byggeri med fokus med klima og bæredygtighed – et tidssvarende og nødvendigt tiltag - måske end mere nu med de energiudfordringer som vi, som samfund, står ovenfor. I denne artikel tager jeg en kort gennemgang af de nye regler.


Indledning


Et politiske flertal vedtog i marts 2021 en national strategi for bæredygtigt byggeri. Parterne var på dette tidspunkt eneste om, at der som en del af strategien skulle indfases krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i erfaring, som man havde gjort sig fra den frivillige bæredygtighedsklasse, der har kørt og forsat kørt som forsøgsordning for, hvor langt. man kan skubbe grænserne for bæredygtigt byggeri.


Den nationale høring til BR23 blev afsluttet d. 22. maj, og generelt var der opbakning til indførelse af kravene. Bolig- og Planstyrelsen har annonceret, at de i løbet af efteråret 2022 forventer at udgive en endelig vejledning til bygningsreglementet 2023. Allerede nu ved vi dog, at der i hvert fald indføres nye klimakrav i BR23 – i kapitel 11, idet teksten til kapitlet allerede har været i høring.


Overordnet om de nye klimakrav i BR23


De nye klimakrav gælder for byggerier, hvor der ansøges om byggetilladelse efter 1. januar 2023. Ansøgninger om byggetilladelse inden vil således ikke blive omfattet.


Der kommer til nye bestemmelse om klimapåvirkning i BR23:



  1. Nybyggeri over 1000 m2 skal overholde en grænseværdi på 12 kg CO2-ækv. /m2/år

  2. Nybyggeris klimapåvirkninger skal dokumenteres med en klimaberegning – en såkaldt Life Cycle Assessment.


For at forstå de nye regler er det først of fremmest vigtig at forstå enheden ”CO2-eq”. CO2-eq er en forkortelse for CO2-ækvivalent, som er en enhed, der kan bruges til at vurdere klimapåvirkning. Når enheden CO2-ækvivalent benyttes viser det, at det ikke således kun er CO2, men også andre drivhusgasser såsom metan og lattergas, der er opgjort.


For nybyggeri over 1.000 m2 indføres det som krav, at nybyggeri max må udlede 12,0 kg CO2-eq pr. m2 pr. år. Fra 2025 strammes kravene, hvor der vil der gælde en grænseværdi for alt nybyggeri, dvs. også nybyggeri under 1000 m2. De faktiske grænseværdier fra 2025 og frem er endnu ikke politisk besluttet, men det forventes, at grænseværdierne skærpes hvert andet år.


Et andet centralt begreb er Life Cycle Assessment. Life Cycle Assessment, LCA eller bare livscyklusvurdering er et værktøj, som skal anvendes til at beregne byggeriets potentielle miljøpåvirkning. Værktøjet skal konkret bruges til at følge materiales miljøpåvirkninger gennem forskellige stadier af deres livscyklus.


De miljøpåvirkninger, der indgår i en LCA opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt ved bortskaffelse, genanvendelse og potentiale for efterfølgende nyttiggørelse.


Der skal anvendes en betragtningsperiode på 50 år, hvor disse livscyklusmoduler skal opgøres i CO2-ækvivalent, og således skal være indenfor grænseværdierbe. Beregningen skal følge standarden EN15978


Til støtte for livscyklusvurderinger har Bolig- og Planstyrelsen lanceret ”LCAbyg”, som er et LCA-værktøj, hvor man kan beregne byggeriets miljøprofil og ressourceforbrug.


Hvilke byggerier er omfattet?


Nybyggerier, der er omfattet af kravet om energiramme (dvs. bygninger opvarmet til over 5 °C med få undtagelser), er omfattet af de nye krav. Det kommer til at svare til omtrent 2/3 af alt nybyggeri i Danmark.



  • Plan -og boligstyrelsen er i gang med at undersøge, hvordan visse typer af bygninger, som har et berettiget øget materialebehov (f.eks. laboratorier) kan overholde grænseværdien.


De nye krav kommer således ikke til at gælde for tilbygning, ombygninger, sekundære bygninger eller uopvarmede nybyggerier.


Hvem er ansvarlig for at dokumentere?


Det er bygherren skal dokumentere bygningens klimapåvirkninger før, at der kan opnås en ibrugtagningstilladelse ved at udarbejde en klimaberegning i form af en livscyklusvurdering (LCA), som viser klimapåvirkningerne fra opførelse, drift og nedrivning af byggeriet, set over en periode på 50 år.


Bygherren skal sikre, at dokumentationen for et nybyggeris klimapåvirkninger foreligger ved færdigmelding af byggeriet. Den er en forudsætning for, at bygherren kan få en ibrugtagningstilladelse for bygningen


Hvilken betydning får kravene for byggebranchen?


For store bygning (over 1.000 m2) bør krav til entreprenøren være indeholdt i bygherrens udbudsmateriale (klimaberegning og grænseværdi). Der bør desuden være løbende opfølgning på byggeprojektet, så grænseværdien overholdes.


For små bygninger (under 1.000 m2) er der ingen krav til resultatet af klimaberegningen før 2025, men klimaberegning skal udføres fra 2023.


Der er ingen krav til, hvem der må udføre klimaberegning. Dette betyder således, at både bygherre og entreprenøren kan få eksterne såvel som interne til at udføre arbejdet.


Afrunding


Med miljøkravene i BR23 er fokus nu på bæredygtighed og klima. Det er et nødvendigt tiltag for vores alles fremtid, og det bliver spændende at følge, hvordan kravene kommer til at hjælpe til med et mere bæredygtigt byggeri - ikke mindst sammenspillet mellem reglerne og så den teknologiske udvikling, idet der sker så meget med teknologien, som fx. Carbon Capture teknikkerne, at jeg er spændt på om det kommer til at overhale bestemmelserne i bygningsreglementet.


Tilbage