HØRINGSSVAR FRA DANSKE UDLEJERE / LOFT OVER HUSLEJEREGULERINGER EFTER NPI
       
Af Formand Keld Frederiksen
13.09.22



jal@im.dk


Indenrigs- og Boligministeriet


Stormgade 2-6


1470 København K






12. september 2022





Vedr. sagsnr. 2022 – 3481 - høringssvar til høring over forslag til lov om leje og lov om boligforhold (loft over huslejestigninger som følge af udviklingen i nettoprisindekset) samt forslag til bekendtgørelse om opgørelse af stigningen i de rimelige og nødvendige udgifter knyttet til ejendommen



Med henvisning til Ministeriets fremsendte forslag til lov om ændring af lejeloven mv skal Danske Udlejere herved fremkomme med følgende kommentarer til forslaget:



Indledningsvis er der anledning til at henlede Ministeriets opmærksomhed på reglerne om ekspro-priation, idet der ved forslaget ”gribes ind i” eksisterende kontrakter på en generel måde og dermed uden at tage de individuelle hensyn, som må være et krav for at undgå at indgrebet. får karakter af at være ekspropriation, der alene kan gennemføres mod betaling af fuld erstatning. Ministeriet anfører, at det er muligt at nogen vil kunne kræve erstatning – men dét overlades i givet fald bare til domsto-lene – uden at Ministeriet er opmærksom på de store omkostninger mv som er forbundet med at føre retssager. Reglerne skal derfor gennemføres på en sådan måde, at der ikke er grundlag for, at nogen udlejer skal være tvunget til, at anlægge retssag for at få erstatning for det tab, som lovfor-slaget vil medføre.



Det er i øvrigt ganske uacceptabelt, at loven ønskes gennemført som en hastelov – og dermed uden at beslutningstagerne får mulighed for at gennemtænke konsekvenserne af et sådant lovindgreb. Da Folketinget i 2015 besluttede at det skulle være muligt at indeksregulere huslejen – i stedet for de forudsigelige trappelejeaftaler (faste lejestigninger til faste tidspunkter) – må det antages at ministe-riet og Folketingets medlemmer havde gennemtænkt ændringen og dermed at der ikke var behov for at lægge et loft over stigningerne – selvsagt ud fra betragtningen, at det er rimeligt at huslejen skal stige på samme måde som prisudviklingen i samfundet i øvrigt. I bemærkningerne – side 5 – anfø-res det, at man/politikerne ved indførelsen af nettoprisindekset i 2015 havde en ”forventning om” at dette indeks ville svare til ændringerne i udlejers driftsomkostninger. Da forventningerne igen kan slå fejl, er der ikke grundlag for, at indføre det påtænkte loft over stigningerne.



Samme politikere, hvis forventninger ikke blev opfyldt, taler nu for, at stigningerne skal begrænses. Henset til, at prisudviklingen i de kommende 2 år er vanskelig at forudse, er der ikke grundlag for, at skabe utryghed i samfundet ved at ændre lejelovgivningen. I stedet må der gives individuelle tilskud – boligsikring - til de lejere, der har fået forhøjet huslejen og derved ikke har mulighed for at betale den forhøjede husleje. Helt på samme måde, som Staten har givet tilskud til de lejere og ejere, som har fået forhøjet varmepriserne. Med muligheden for, at øge boligsikring er der skabt et sikkerhedsnet for de lejere som grundet stigningen i nettoprisindekset ”ikke længere har råd til at betale huslejen” – citat fra bemærkningerne side 5.




Da Staten ikke griber ind i prissætningen på benzin og fødevarer – som er steget voldsomt – er der ej heller grundlag for generelt at gribe ind i prissætningen i lejeaftaler.



Lovforslaget forsøger i bemærkningerne (s. 5) at gøre forslaget mere rimelig, idet det anføres, at udlejer kan kræve mere end 4 %, hvis der kan fremlægges dokumentation for stigningerne. Igen en stor administrativ byrde som pålægges den enkelte udlejer. Pristalsreguleringen skulle netop være en reguleringsform, som var enkel for såvel lejer som udlejer. Dette formål forspildes med lovforslaget, idet indholdet af den foreslåede bekendtgørelse er unødig kompliceret og kan følges op af en sag ved Huslejenævnet.



Da det i bemærkningerne medgives at de økonomiske konsekvenser er forbundet ”med betydelig usikkerhed” kan disse antagelser ikke være argumentet for eller imod forslaget. Men – det er åben-bart, at udlejers interesse i og mulighed for at udvikle og vedligeholde/forbedre udlejningsejendommene er ligefrem proportional med ejendommenes overskud. Indgrebet vil derfor lægge en dæmper på udførelsen af disse arbejder.



Da renten, såvel internationalt som nationalt, er stigende, vil det betyde øgede omkostninger for udlejer – og dermed mindre indtjening. Stigningen i indekstallene ville give udlejer kompensation for disse øgede omkostninger.



Da der er tale om, at indføre lagerbeskatning af udlejningsejendomme, er det nødvendigt at sikre, at udlejningsejendommene bliver værdisat med skyldig hensyntagen til at udlejerne ikke er beret-tiget til at opkræve den leje, som lejekontrakterne i øvrigt giver grundlag for.




Danske Udlejere supplerer gerne ovennævnte, såfremt der er behov herfor.







Med venlig hilsen



DANSKE UDLEJERE



Keld Frederiksen


Formand



kf@advokatfrederiksen.dk


97 44 14 44 / 40 15 30 58




Tilbage