UDLEJERNE ER OGSÅ RAMT AF STORE PRISSTIGNINGER
       
Af Direktør Michael Preetzmann
16.06.22


Prisstigningerne i samfundet er ikke kun noget som rammer lejerne



I øjeblikket er flere lejerorganisationer ude i medierne og fortælle om, hvor uretfærdige aftalte huslejereguleringer er for lejerne. Man taler om, at lejerne rammes ”dobbelt”. Men – hvad er fakta i den diskussion?



Historie: Hvorfor reguleres huslejen efter udviklingen i nettoprisindekset?


En aftale om at leje et hus eller en lejlighed er en længerevarende aftale, hvorfor det er helt normalt at aftale, at prisen (lejen) kan ændres i lejeforløbet. Indtil 2015 kunne udlejerne lovligt regulere den årlige leje med en såkaldt trappeleje. Det vil sige, at udlejeren skrev ind i lejekontrakten, at lejen hvert år (f.eks. til januar) stiger med f.eks. kr. 100/md. (i alt kr. 1.200/år). Denne aftale var overskuelig for både lejer og udlejer. Lejeren kunne til enhver tid se, hvad huslejen ville være i år 20??.


Udlejerens fordel var, at denne kunne budgettere med en fast udvikling i dennes huslejeindtægter – og samtidig tage højde for ”almindelige” stigninger ved indkøb af varer og tjenesteydelser. Altså – en aftale, som for begge parter var nem og overskuelig.


Inflationen i samfundet var i mange år op mod 2015 særdeles lav – hvilket fik lejerorganisationerne til at foreslå, at trappelejen skulle fjernes, og erstattes af en regulering efter udviklingen i nettoprisindekset. Dette forslag hoppede politikkerne på, og ved lov blev trappelejen forbudt pr. 1/7-2015 og erstattet af nettoprisindekseringen.



Ingen eller lav inflation


I tiden fra 2015 og frem til nu, har inflationen været særdeles lav. Fra 2015 til i dag er nettoprisindekset steget med knap 10% - hvor en stor del af stigningen er sket i det seneste halve år. Vi har faktisk de sidste ca. 7 år haft årlige stigninger på under 1/én procent. Det har betydet, at udlejerne kun kunne regulere den årlige leje med ca. 1%. Nogle år væsentligt mindre. For at forstå ”udhulingen” af huslejen, skal man vide, at mange ydelser og materialepriser gennem årene er steget meget mere end den føromtalte 1%. Således er timelønnen for håndværkere steget i perioden 2015 til i dag fra omkring kr. 340 til kr. 475, hvilket svarer til en stigning på 40%. Tilsvarende er materialepriserne steget kraftigt og fortsætter sikkert i fremtiden - langt mere end nettoprisindekset. Udlejerens administration er også steget – både lønmæssigt men også pga. øget kompleksitet i lejeloven. Endvidere kan nævnes stigninger i ejendomsskatten på 40 til 45% - samt de stigende renteudgifter. Alle disse stigninger har ikke kunne kompenseres med en i flere år stigning på ca. 1%.



Lejerne har haft fordelen i ca. 7 år


Udlejerne har altså i mindst 7 år oplevet en udhuling af huslejen – og i samme periode har lejeren draget fordel af, at udlejeren ”kun” har kunne hæve lejen med ca. 1% - selvom serviceydelser, materialepriser og lønninger er steget mere end ca. 1%.



Vi har/har haft corona og nu en krig i Ukraine


Efter flere år med corona og de deraf følgende enorme udgifter og pres på såvel virksomheder som det offentlige system, rammes alle lande af følgerne af krigen i Ukraine. Disse forhold påvirker såvel renterne som forbrugerpriserne. Vi kan håbe på, at krigen slutter hurtigt, og at coronaen ikke vender tilbage – og vi får ro på økonomien – så falder inflationen også. Når man fra Lejerorganisationerne og politisk side bestemte at udskifte den faste årlige regulering (trappelejen) med en variabel – styret af nettoprisindekset – så vil stigninger og fald i huslejen forekomme.


Tilbage