KOMMUNALVALGET ER OVERSTÅET....OG HVAD SÅ?
       
Af Formand Keld Frederiksen
23.12.21

Den 16. november var der kommunalvalg – og der er/bliver nedsat et byråd, der skal styre de respektive kommuner gennem den kommende valgperiode på 4 år.



I vidt omfang er kommunerne underlagt de lovregler som Folketinget fastlægger. Men – på enkelte områder kan kommunen bestemme sin egen lovgivning. Det skal erkendes, at råderummet er begrænset, men det er et råderum, som lokalpolitikerne må benytte sig af.



Jeg tænker på spørgsmålet om, hvorvidt Boligreguleringsloven skal være gældende i kommunen. Dette er sjældent til debat forud for et valg, men nu må politikerne trække i arbejdstøjet og undersøge fordele og ulemper ved at vælge Boligreguleringsloven til eller fra.



Det er et vanskeligt stof at sætte sig ind i, hvorfor udlejerorganisationerne har til opgave at orientere lokalpolitikerne og kommunens embedsmænd om reglerne – alt således, at beslutningstagerne kan få et underbygget grundlag til at træffe beslutningen på.



Hovedreglen er, at reglerne om omkostningsbestemt husleje efter Boligreguleringslove er gældende i kommuner, der pr. 1.4.1979 havde flere end 20.000 indbyggere. En sådan kommune kan vælge, at reglerne alligevel ikke skal være gældende, ligesom mindre kommuner kan beslutte, at Boligreguleringslovens bestemmelser om omkostningsbestemt husleje skal være gældende.



Spørgsmålet om, hvorvidt Boligreguleringsloven skal være gældende eller ej, kan indgå i de politiske drøftelser om hvorledes forskellige udvalgsposter mv skal fordele.



Vi må imidlertid fastholde politikerne på, at de skal kunne forklare, hvad der er årsag til, at man vælger Boligreguleringsloven ”til”. Før år 2000 valgte kommunerne ofte Boligreguleringsloven til, da derved også blev oprettet et Huslejenævn i kommunen. I år 2000 blev der imidlertid indført Huslejenævn i alle kommuner, således at huslejenævn eller ej, ikke længere var en begrundelse for, at vælge Boligreguleringsloven til. Det blev betragtet som en fordel, at sager kunne/kan indbringes for et Huslejenævn, idet der så var tale om et organ, der kunne træffe hurtige afgørelser og lejer, hhv. udlejer havde ikke behov for advokathjælp. Sagsbehandlingen ved Huslejenævnene er under forandring i et sådant omfang, at hurtighed ikke længere er et særskilt argument, og ofte er der tillige behov for advokatbistand – specielt i de kommuner,



Jeg skal opfordre til, at vi alle – personlig eller gennem vore organisationer – får sat fokus på Boligreguleringsloven – og dermed dennes afskaffelse i forhold til fastsættelse af den omkostningsbestemte leje. Det forekommer ikke, hverken moderne eller forenklet, hvilket har været nævnt som formålet ved flere af de seneste lovændringer at skulle fastsætte en husleje på grundlag en offentlig ejendomsvurdering fra 1.4.1973 og derefter i den følgende 48-49 år, på matematisk vis og arbejdsopgave. for arbejdsopgave i lejligheden/på ejendommen, fastsætte tid og byggeomkostninger for de enkelte opgaver/projekter – hvortil det også skal vurderes om arbejdet er vedligeholdelse eller forbedring af lejligheden/ejendommen.



Det er i øvrigt min påstand, at Huslejenævn og Boligretter ikke foretager denne tekniske beregning – men i vidt omfang skønner over, hvad lejen kan fastsættes til ….



Derfor kan reglerne om omkostningsbestemt husleje afskaffes – til fordel for en vurdering efter det lejedes værdi – altså at lejen fastsættes i forhold til lejen, der er gældende i området for lejemål af tilsvarende kvalitet mv.



Mit håb er, at flere kommuner, når der skal stemmes om, hvorvidt Boligreguleringslovens regler skal være gældende i kommunen, foretage en nøje vurdering af om Boligreguleringsloven er til skade eller til gavn for kommunens lejere og erhvervsliv. Min vurdering er, at Boligreguleringsloven er til skade for samfundet, da reglerne bevirker, at lejere ikke flytter fra lejligheder, der er blevet dem for store, da huslejen er holdt kunstigt nede i forhold til markedslejen/det lejedes værdi. Dertil kommer, at de administrative byrder for en udlejer er væsentlig større, hvis Boligreguleringsloven er gældende i kommunen – uden at det giver værdi for lejer.



Uden hensyn til, om det nylig fremsatte lovforslag om at sammenskrive Lejeloven og Boligreguleringsloven bliver vedtaget eller ej, er der behov for at foretage ovennævnte vurdering, da der ikke er lempelser i dette nye lovforslag, der afhjælper de problematikker, som jeg fremhæver ovenfor.




Tilbage