DOM OM PLASTVINDUER FRA HJØRRING SÅR TVIVL OM LOKALPLANER
       
Af Direktør Michael Preetzmann
06.12.21





Et ægtepar er ved retten i Hjørring blevet frifundet for at betale en bøde, de havde fået af kommunen, fordi de ikke ville udskifte de plastikvinduer, som de havde opsat i strid med lokalplanen. Dommen kan få vidtrækkende konsekvenser i forhold til andre lokalplaner, der fx angiver hvilket vinduesmateriale, der kan - eller ikke kan - anvendes i et område



Baggrunden:


Ejerne af en ejendom beliggende i Lønstrup udskiftede i 2015 vinduer – velvidende, at lokalplanen for den gamle fiskerby Lønstrup ikke tillod brug af plastvinduer. Ejernes begrundelse for at bruge plastvinduer var, at disse æstetisk passede huset og til området. Udformningen af vinduerne skulle ligne de originale vinduer så meget som muligt. Herudover var det vigtigt for ejerne, at vinduerne skulle være lette at vedligeholde på grund af beliggenheden nær kysten. Ud fra disse overvejelser og blandt flere forskellige muligheder valgte ejerne altså vinduer i plastik.



Medhold i Natur-og Miljøklagenævnet, men ikke i retten i Hjørring


Hjørring kommune krævede, at ejerne skulle udskifte vinduerne og det endte med, at kommunen gav ejerne en bøde på kr. 10.000 – efter kommunen havde fået medhold i Natur-og Miljøklagenævnet (i dag: Planklagenævnet). Ejerne nægtede at betale bøde, da de var overbeviste om, at der ikke var lovhjemmel til kommunens krav, og sagen endte dermed i retten. Retten i Hjørring frifandt ejerne med begrundelsen:


Retten har navnlig lagt vægt på, at de isatte vinduer – efter det oplyste – lever op til lokalplanens krav om fremtræden, at vinduerne er monteret i de oprindelige vindueshuller, at de har en udformning, der er lig de vinduer, der sad i huset i 1973, samt at det selv på kort afstand ikke er muligt at skelne mellem de isatte vinduer og aluminiumsvinduer. Det er således rettens vurdering, at hensyntagen til den udvikling, der er sket inden for fremstilling af plastvinduer, samt den fysiske fremtoning af de konkrete vinduer skal medinddrages, når der træffes afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation eller ej.



Delte meninger om sagens udfald


Ifølge professor ved Københavns Universitet, dr. Jur Peter Pagh er dommen væsentlig. Peter Pagh udtaler til Building Supply:


”Dommen kommer til at betyde, at Planklagenævnet fremover i sager om lokalplanforbud mod plastvinduer vil være tvunget til konkret at tage stilling til, om der i forhold til den enkelte ejendom er en planlægningsmæssig begrundelse for at forbyde plastvinduer. Den form for stillingtagen har manglet gennem flere år.”


Medlem af bestyrelsen i Bevaringsværdige Bygninger og BYFO arkitekt Bue Beck mener, at dommen kan skade bygningsbevaringssagen:


“Selvom den konkrete ejendom i Lønstrup måske ikke er særligt værdifuld i bygningskulturel forstand er der tale om et historisk miljø, hvor plastikvinduer ikke passer ind. Derfor sænkes værdien af hele området, hvis man ikke kan holde en vis standard. Selvfølgelig er de anvendte materialer og ikke kun deres udformning afgørende for at beholde et områdes arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter. Hvis ikke der kan stilles krav om materialebrug i en lokalplan er der behov for at se på planlovens udformning.”



Derudover har arkitekt Bue Beck ikke meget godt at sige om plastikvinduer:



“Plastindustrien og aluminiumsindustrien har igennem mange år udviklet deres vindueskonstruktioner, både med hensyn til comfort, teknik og produktionsvenlighed. Det er prisværdigt, men medfører ikke at disse vinduestyper understøtter bevaringsværdierne i et historisk miljø. Historiske huse er meget forskellige, også med hensyn til vinduer og døre. Nogle vinduer har tynde træsprosser med kitfals, stålvinduer kan have elegante og minimale profiler, andre vinduer har fremspringende vandnæser i overkarm, tværpost eller i underkarm, trævinduernes samlinger er stødt sammen uden affasninger og vinduerne har normalt speciallavede indstikshængsler, hjørnebåndshængsler, rumpestabler eller stormkroge. Disse detaljer er medvirkende til at understrege vinduernes karakter og historie, men frem for alt er det enkelte vindues dimensionering af både karmtræ, lodposte, tværposte, rammer, sprosser og kitfalse sammen med proportioneringen af ruderne, det, der er af betydning ved sammenligning af vinduestyper og deres materialer.”


“Man kan måske lave vinduesdetaljerne i et andet materiale end det traditionelle snedkerlavede trævindue, så man på nogen afstand ikke bemærker falskneriet. Jeg har hidtil ikke set sådanne eksempler, og mener at en generel åbning for dette vil være skadeligt for selve ideen om bevarende lokalplaner, der skal fastholde et kulturmiljøs samlede udtryk. Hvis et trefags kældervindue uden særlige detaljer åbner for muligheden til at indsætte andre vinduestyper, som ikke er tilpasset bygningens særlige karaktertræk, vil en af de væsentlige ideer med vore bevarende lokalplaner være stækket til skade for både ejerne, deres naboer og de besøgende, der opsøger et uspoleret kulturmiljø.”


“Der er mange andre aspekter af at erstatte fine historiske vinduer med tarvelige kopier. Dommen er derfor så væsentlig, at jeg mener sagen må gå om med klare sagkyndige udtalelser som grundlag for afgørelsen.”








Tilbage