CORONARESTRIKTIONER = WEBINARER
       
Af Af Michael Preetzmann Direktør Danske Udlejere
28.05.21

Enorm interesse for læring



Webinarer eller kurser?


I skrivende stund har vi gennemført 2 webinarer – og endnu 2 afventer. Allerede umiddelbart efter jul kunne vi se, at fysiske kurser i forårssæsonen ikke ville komme på tale. Danske Udlejere besluttede således i stedet at udbyde 3 webinarer til afholdelse i foråret. Et mere er senere kommet til. Webinarer kan gennemføres på flere måder. Vi valgte den mest professionelle – dvs. købe os til teknisk support og professionel afvikling. Til dette formål valgte vi: Wecademy, Middelfart. Allerede efter første webinar stod det os klart, at vi havde fundet det rigtige firma. Anne-Mette Rønholt (indehaver), Ane-Sofie Rasmussen og Michael Kørvel indfriede til fulde vores forventninger.


For os undervisere er det enormt betryggende at vide, at teknik, pædagogik og procedure håndteres 100% professionelt.



Er det vanskeligt for deltagerne?


Svaret er nej. Det bekræfter 9 ud af 10 ved en efterfølgende evaluering. Hos Danske Udlejere modtager vi tilmeldingerne – og bekræfter disse. 3 dage før et webinar udsender vi en mail til deltagerne, hvori der blot skal trykkes på et link. Samtidig opfordrer vi deltagerne til lige at prøve at trykke på linket. Herved kommer man ind i et ”venteværelse” – som tydeligt viser, at man er på rette vej. På dagen for webinaret går man igen ind ”samme vej” – og venter i ”venteværelset”. På tidspunktet for start lukkes deltagerne ind i ”undervisningslokalet”. Skulle der – mod forventninger – opstå problemer, er der telefonisk support til at afhjælpe. Som oftest har deltageren klikket ind på webinaret flere gange – og hører derfor ekko.





Tilbage