GENERATIONSSKIFTE AF EJENDOMSSELSKABER MED SUCCESSION
       
Af Advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen
01.02.21



atfirmaet Tommy V. Christiansen


Skatterådet traf den 15. december 2020 en afgørelse om mulighederne for at overdrage aktier i et ejendomsselskab i levende live til næste generation med skattemæssig succession. Afgørelsen belyser bl.a. betydningen af selskabets aktivitetsniveau samt begrebet ”passiv kapitalanbringelse” for adgangen til succession.




Hovedregler


Overgang af aktiver, f.eks. en virksomhed eller en bolig, til næste generation i levende live eller ved arveovergang udløser som udgangspunkt avancebeskatning på samme måde som ved salg til en fremmed. Med andre ord: Overgang til næste generation i levende live eller ved død sidestilles med et salg, som udløser avancebeskatning af den værdistigning, der er konstateret i den ældre generations ejertid.



Ud over avancebeskatning som ved salg vil der ved overgang til næste generation blive udløst gave- eller arveafgift, hvis modtageren overtager værdier helt eller delvist vederlagsfrit, dvs. tilfælde, hvor næste generation ikke betaler fuld pris for aktivet.



Er der adgang til skattemæssig succession og udnyttes disse regler, vil der ikke blive udløst avancebeskatning, før aktivet afstås af næste generation eller overgår til en senere arving uden succession, idet bemærkes, at successionen kan fortsætte i flere generationer.



Anvendes reglerne om succession, overtager næste generation dermed den skatteforpligtelse, der er konstateret som følge af værdistigningen hos den ældre generation. Næste generation skal skattemæssigt anses for at have erhvervet aktierne på det tidspunkt og til den historiske pris, som den ældre generation har erhvervet aktivet til. Det medfører til gengæld, at der ved beregningen af gave- eller arvegiften sker en nedsættelse af disse afgifter som følge af den latente skattegæld, der hviler på aktivet.



Spørgsmålet om adgangen til at overdrage en udlejningsejendom eller aktier i et selskab, som ejer udlejningsejendomme, har betydelig praktisk betydning som følge af de markant stigende priser på udlejningsejendomme i de senere år.


Udlejningsejendomme ejet i personligt regi


Overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed til nærtstående (eksempelvis børn) kan ske med skattemæssig succession. Det gælder også faste ejendomme, som anvendes i en erhvervsvirksomhed, f.eks. til produktion eller til kontorlokaler.



En udlejningsejendom kan derimod som udgangspunkt ikke overdrages til næste generation med succession. Dog kan ægtefællen i modsætning til andre nærtstående succedere både ved overgang i levende live ved køb eller gave og ved arveovergang. Det bemærkes dog for god ordens skyld, at overgang til en ægtefælle med succession i disse tilfælde ikke er nævnt som en mulighed i Skats Juridiske Vejledning, men efter min opfattelse må følge af loven.



Udlejningsejendomme i selskabsform


Er der tale om udlejningsejendomme i selskabsform, dvs. udlejningsejendomme ejet af et aktie- eller anpartsselskab, bliver det mere kompliceret.



Reglerne om skattemæssig succession ved overdragelse af aktier i levende live blev oprindeligt indført i 1988 og dengang uden nogen begrænsning i henseende til spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde investeret i udlejningsejendomme.



I 2000 blev reglerne om succession vedrørende aktier m.v. indskrænket, således at overdragelse af aktier med succession forudsatte, at selskabet ikke var en såkaldt ”pengetank. Kravet blev i aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3 formuleret således, at succession forudsætter, at ”der er tale om aktier i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom besiddelse af kontanter. værdipapirer eller lign.”




Lovændringen i 2017


Bestemmelsen blev igen ændret i 2017. Justeringen var bl.a. en følge af, at Skatterådet havde truffet afgørelser, hvorefter ubebyggede grunde og ejendomsprojekter ikke var af ”pengetanksaktiver”. Sådanne aktiver skulle således efter Skatterådets afgørelser ikke anses som passive investeringer.



Det anføres på denne baggrund i lovforslaget om justeringen, at: ”Afgrænsningen af passiv kapitalanbringelse i pengetankreglen foreslås således justeret, så ubebyggede grunde, ejendomsprojekter og lign. skal medregnes som pengetankaktiver ved opgørelsen af, om virksomheden i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse”.



Med lovændringen var det herefter en betingelse for succession, at: ”Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse”



Begrebet ”Passiv kapitalanbringelse” blev samtidig defineret som følger:


”Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.”


Det bemærkes, at denne bestemmelse nu ikke længere taler om ”udlejningsejendomme” men om ”fast ejendom”.


Denne ændring affødte det synspunkt hos nogle rådgivere, at aktivets placering i skatteyderens økonomi (f.eks. udlejningsejendom eller ej) ikke længere var afgørende. Afgørende var derimod, hvorvidt der var tale om en passiv investering, eller om der var tale om en aktiv drift vedrørende eksempelvis en udlejningsejendom.


Et synspunkt, som var bærende for skatteyderens procedure i Skatterådets seneste afgørelse af 15. december 2020, jf. nærmere nedenfor.




Forudgående afgørelser om solcelleanlæg


Forud for denne afgørelse, var der truffet to yderligere afgørelser af Skatterådet om samme problemstilling, men vedrørende solcelleanlæg. Den ene af disse afgørelser blev indbragt for Landsskatteretten, der traf afgørelse i sagen den 20. december 2019.



Sagen vedrørte eneaktionæren i et dansk selskab, som ønskede at overdrage aktierne i selskabet til sine tre børn. Selskabet havde investeret i andele i solcelleparker i forskellige lande gennem et partnerselskab. Ejeren deltog ikke aktivt i driften.



Skatterådet fandt i sagen, at eneaktionærens investering i en række solcelleanlæg gennem en P/S-struktur skulle anses for ”fast ejendom eller lignende”.



Da solcelleanlæggene ikke indgik i eneaktionærens virksomheds drift, og da eneaktionæren ikke aktivt deltog i driften af solcelleanlæggene, anså Skatterådet investeringen som passiv kapitalanbringelse. Investeringen skulle derfor tælle med som en passiv kapitalanbringelse ved pengetanksopgørelsen.



Sagen blev herefter indbragt for Landsskatteretten, der stadfæstede Skatterådets afgørelse 19. december 2019 med følgende præmisser:


Vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse .... beror således på en bedømmelse af selskabets aktivitet. Vurderingen beror på, om der er tale om en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten har karakter af passiv pengeanbringelse. De aktiver, der er nævnt i lovbestemmelsen, fast ejendom, kontanter og værdipapirer, er eksempler på aktiver, hvori passiv kapitalanbringelse kan ske og er ikke udtømmende, jf. ”el. lign.”.”


Den omhandlede aktivitet er investering i solcelleanlæg gennem partnerselskabet. Selskabet deltager ikke aktivt i driften af solcelleanlæggene, men oppebærer alene et afkast af investeringen. Aktiviteten er derfor ikke en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men udgør derimod en passiv kapitalanbringelse....



Afgørelsen kan læses på to måder:



En måde er, at Landsskatteretten implicit fandt, at solcelleanlægget var et aktiv, der kunne sidestilles med fast ejendom, kontanter, værdipapirer, og at Landsskatteretten herefter vurderede, om anvendelsen af solcelleanlægget var en reel erhvervsaktivitet.



En anden måde er, at loven - efter Landsskatterettens opfattelse - indebærer, at der kun skal foretages en aktivitetsbedømmelse ved afgrænsningen af, om et aktiv har karakter af passiv kapitalanbringelse.




Skatterådets afgørelse fra december 2020


I Skatterådets afgørelse af 15. december 2020 blev spørgsmålet sat på spidsen:



I denne sag var der tale om overdragelse af aktier i et selskab, hvor der på den ene side utvivlsomt var tale om en betydelig investering i udlejningsejendomme. Men hvor der på den anden side var en meget aktiv ledelse og en dynamisk udvikling af selskabets ejendomsportefølje.



Selskabets indtjening stammede i overvejende grad fra investeringen i udlejningsejendomme. Aktionæren henviste heroverfor til, at der var tale om en betydelig aktivitet, og at der derfor ikke var tale om en passiv kapitalinvestering.



Aktionærens synspunkt lå således på linje med forståelsesmåde nr. 2 vedrørende Landsskatterettens afgørelse.



Såvel Skattestyrelsen som aktionærens argumentation var ganske omfattende og grundig. Der henvises til den offentliggjorte afgørelse.



Skatterådet fulgte her Skattestyrelsens indstilling og dermed et resultat, som vel kan karakteriseres som på linje med den ovennævnte første udlægning af Landsskatterettens afgørelse, forståelsesmåde nummer 1, dvs. at allerede fordi der var tale om udlejningsejendomme, var der tale om et aktiv, der måtte karakteriseres som ”passiv kapitalanbringelse”, uanset om der måtte være knyttet en ikke ubetydelig aktivitet til driften af disse ejendomme.



Der var følgelig ikke adgang til at overdrage aktierne med succession.



En ny sag verserende sag for Vestre Landsret


Det bemærkes, at der for indeværende er indbragt en sag for Vestre Landsret, hvis udfald måske kan påvirke den nærmere afgrænsning af aktieavancebeskatningslovens § 34.



I denne sag havde Skattestyrelsen ved en afgørelse af 21. december 2018 bl.a. tilkendegivet., at en aktionær ikke kunne overdrage kapitalandele i et selskab til to døtre med skattemæssig succession. Af afgørelsen fremgår det bl.a., at:


”Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der udelukkende er tale om overdragelse af finansielle aktiver og passiv kapitalanbringelse. Solcelle? og vindmølleanlæg sidestilles med en ejendom eller lignende, hvorfor der ikke kan ske skattemæssig succession.


De driftsanlæg, der fremgår af den medsendte pengetankopgørelse, er solcelle? og vindmølleanlæg, der betragtes som finansielle anlæg, der kan sidestilles med en ejendom.”



Det er min vurdering, at hvis denne aktionær ikke får medhold ved Vestre Landsret, vil sagen blive indbragt for Højesteret, hvor nærværende problemstilling må antages at finde sin endelige afklaring.




Tilbage