BOPÆLSPLIGT - NY LOVGIVNING PÅ VEJ
       
Af Cand. jur. Ulrik Kjær
02.12.20



Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Bopælspligt i nyetablerede boliger, der i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger)


De nuværende regler


Hverken planloven, byggeloven eller boligreguleringsloven indeholder i dag regler, som forpligter ejere af nye boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, til at tage disse i brug som/udleje til helårsbeboelse. Reglerne kan således i dag ikke forhindre, at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, står ubeboede, hvis ejerne ikke har behov for at benytte boligerne til helårsbeboelse. Reglerne om bopælspligt finder nemlig først anvendelse efter at boligejeren har taget boligen i brug som helårsbolig for første gang.


Formålet med ændringerne


Lovforslaget, der er fremsat den 7. oktober 2020, har til formål at sikre, at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, bliver omfattet af boligreguleringslovens kapital VII om benyttelse af boliger allerede fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug foreligger. Hermed vil man ifølge forslaget styrke en effektiv udnyttelse af boligmassen.


Lovforslaget indebærer, at ejeren af en bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, skal sørge for, at boligen tages i brug til helårsbeboelse. Selv en midlertidig ibrugtagningstilladelse vil indebære, at den pågældende bolig bliver omfattet af reglerne om bopælspligt. Forslaget vil også omfatte boliger opført i henhold til en lokalplan, som omfatter eksisterende bygninger, og hvor opførelsen af boligen sker som led i en ændring af bygningens hidtidige lovlige anvendelse. Forslaget vil således gælde for nyetablerede helårsboliger i de kommuner, som er omfattet af boligreguleringsloven.


Forslaget vil dog ikke gælde for ejere og andelshavere, som har sat deres bolig, der i en lokalplan er fastlagt til helårsbolig, til salg.


Forslaget vil desuden ikke finde anvendelse på boliger, der er fastlagt til helårsboliger i en lokalplan, som er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort før den 1. januar 2021. For disse boliger finder de hidtidige regler anvendelse.


Lovteknisk ændringer


Rent lovteknisk sker ændringen ved at man i BRL § 45, stk. 1, 46, stk. 1, 3.pkt., 47, stk. 2.og 48, stk. 1 og 6 præciserer at bestemmelserne er udvidet til også at omfatte boliger, herunder enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, når disse i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger.


Konsekvensen af ændringerne er at nyetablerede boliger, som i en lokalplan er fastlagt til helårsboliger, allerede fra det tidspunkt, hvor der foreligger kommunalbestyrelsens tilladelse til at tage den pågældende bolig i brug (ibrugtagningstilladelse), bliver omfattet af reglerne om bopælspligt i boligreguleringslovens kapitel VII. Dette indebærer bl.a., at ejeren skal sørge for, at boligen ikke står ledig, og at kommunalbestyrelsen - hvis ejeren ikke opfylder sin pligt - kan anvise boligsøgende til den ubeboede bolig.


Ifølge bemærkningerne til forslaget vil regeringen styrke en effektiv udnyttelse af boligmassen. Taberne i spillet bliver som så ofte før de investorer/udlejere der investerer i nybyggede lejligheder i tillid til, at disse kan stå tomme indtil de på et eller andet tidspunkt enten vil kunne sælges eller udlejes.


Det viser ligeledes at regeringens intentioner går langt ud over at ramme udenlandske investorer når det gælder den danske lejelovgivning. Som foreningens formand Keld Frederiksen sagde på det seneste delegeretmøde, så benytter regeringen sig af falske lodder i vægtskålen. Desværre må man nok se i øjnene, at reglerne bliver vedtaget med det politiske klima, der i dag hersker på Christiansborg.




Tilbage