DEN GRØNNE UDLEJER.....
       
Af Formand Keld Frederiksen
16.10.20





I det seneste nummer af Magasinet Danske Udlejere berettede jeg lidt om tankerne omkring / mulighederne for at etablere en form for smiley-ordning for udlejerne, således at lejerne, når de skulle finde en lejlighed også har mulighed for, at få en vurdering af den konkrete udlejer.



Denne konkrete vurdering, som lejeren skulle foretage var – i første omgang – tænkt som en umiddelbar vurdering af, om det ville være rart og uproblematisk at bo til leje i ejendommen hos denne udlejer. Hvilke overvejelser skulle lejeren ellers gøre sig inden lejeren sætter sit navn på lejekontrakten?



Skal lejeren også – inden underskriften sættes på lejekontrakten - indhente nærmere oplysninger om ejeren af udlejningsejendommen. Investerer udlejeren også i våben, børnearbejde, tobak eller andre områder som ikke er velset i det nuværende samfund – udviser den enkelte udlejer et samfundsmæssigt ansvar? Skal lejeren også lige tage stilling til om den konkrete udlejer opfylder dele af de 17 verdensmål?



I et presset marked, hvor der er mangel på lejere, kunne den enkelte udlejer – ud over at markedsføre, at lejlighederne er luksuriøst udstyret og med en fantastisk beliggenhed og dertil billige – tillige markedsføre sig med de mere ”bløde” værdier:


Det kunne være:


1) at ejendommen kun anvender ”grøn energi,”


2) at driften af ejendommen giver underskud – eller mere politisk korrekt formuleret, at det er et non-profit-foretagende og/eller


3) at et evt. overskud på driften af ejendommen kun investeres i andre grønne boligejendomme – og ikke anvendes til køb af produkter, der ikke er miljørigtige,


4) at ejeren af ejendommen har en fortid, der ikke har givet / giver anledning til kritik, hverken juridisk eller moralsk.



Chefredaktør Kamilla Sevel har i en ”blog” i ”Estate Nyheder” den 2.10.20, anført, at deltagerne i ejendomshandlerne omkring Blackstone og North 360 – i det omfang, at de har tjent penge på at handle – har skadet ejendomsbranchen og bombet ejendomsbranchen ”tilbage til 0.” Dette kapitel i den lejeretlige historiebog, om Blackstones indtog i Danmark, kunne jeg også godt have været foruden. Men der er ikke grund til, som det sker i artiklen, at kritisere udlejere, der har tjent penge på at sælge ejendomme – uanset om de pågældende personer tidligere er gået konkurs.



Det man kan kritisere – hvis noget skal kritiseres – er at Pressen har frembragt som et faktum, at alle lejere i udlejningsejendomme, der skulle renoveres / moderniseres, blev chikaneret ud. Hvis der udvises chikane fra en udlejer i forhold til en lejer, indeholder det danske retssystem mange regler, der kan lægge hindringer i vejen for chikanerierne, ligesom der kan være forbundet med store omkostninger til den der har udvist chikanøs adfærd. Dertil skal bemærkes, at nogle lejere har modtaget store beløb for at flytte fra lejlighederne. Jeg har ikke oplevet, at disse lejere er blevet hængt ud i pressen for ikke at have udvist samfundssind / loyalitet overfor andre lejere. Lad os håbe at det ej heller bliver tilfældet.



Afslutningsvis vil jeg gerne fremhæve, at Blackstone´s besøg i Danmark på sigt har været et dyrt bekendtskab, eftersom besøget var med til, at ødelægge de gode muligheder, der fandtes i Boligreguleringslovens § 5 stk. 2. Denne regel er nu blevet ændret i et sådant omfang, at anvendelsen ikke længere er så interessant for udlejerne. Og dét vil gå ud over brugerne af lejlighederne – lejerne.



Lad os håbe, at der i fremtiden vil blive ført en boligpolitik, der sætter brugerne / lejerne i højsædet og sikrer, at der er boliger, som lejerne efterspørger – samtidig med, at investorer, der ofte risikerer deres privatøkonomi på investeringerne, får mulighed for at drive deres virksomhed under et regelsæt, der ikke skal være sammensat af uigennemsigtige regler, der er under stadig forandring ”til det værre” - og at udlejerne på linje med andre erhvervsdrivende, som sælger dyner, legesager og mælkeprodukter, bliver påskønnet deres indsat for samfundet i form af, at de sikrer folk ”tag over hovedet” og en væsentlig skatteindtægt for staten i det omfang, at driften genererer overskud.





Tilbage