VIRTUELT MØDE MED 34 FINANSØKONOMER
       
Af Michael Preetzmann Direktør Danske Udlejere
03.09.20

Her til morgen (3/9-2020) havde jeg fornøjelsen af "virtuelt" at møde ikke mindre end 34 finansøkonomstuderende på Erhvervsakademi Aarhus. De 34 unge mennesker har alle valgt "ejendomsadministrator-linjen" - og skal alle ud i praktik efter jul/nytår.





Mit "opdrag" var at fortælle om ejendomsbranchen - såvel ansat hos en administrator som hos en ejer/udlejer. For ejendomsbranchen er det bydende nødvendigt at hjælpe disse unge mennesker ud til spændende praktikpladser. Der tales om et behov for ca. 4.000 "nye" administratorer indenfor de næste 10 år. Hvis ikke administratorerne og ejerne/udlejerne med egen administration tilbyder praktikpladser, vil der i løbet af ganske kort tid mangle kvalificeret arbejdskraft. Danske Udlejere opfordrer derfor alle i branchen til at tilbyde plads til en praktikant - og meget gerne en efterfølgende trainee-ansættelse. I vores eget medlemsmagasin viser vi i oktober-udgaven billeder og kontaktoplysninger af de praktiksøgende elever.

Tilbage