VÆRDISPILD I EN KRISETID
       
Af Af senior advokat Henrik Westermann / Bech-Bruun
19.05.20




Regeringen har for nyligt fremsat tre lovforslag, som samlet skal implementere den politiske aftale indgået den 30. januar 2020 mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet. Aftalen begrænser i det væsentlige brugen af boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om gennemgribende moderniseringer.



Aftalen er blevet mødt med betydelig kritik fra forskellige markedsaktører, herunder særligt udlejere, pensionskasser og banker, som forudser store værditab på udlejningsejendomme. Kritikken blev fra boligministerens side især skudt ned med argumentet om, at kritikken var for tidligt ude. Når lovforslaget lå klart, ville alle kunne se, at det ikke var så slemt endda.



Det har nu vist sig at være forkert. Lovforslagene har været i høring, og de samme markedsdeltagere har rettet den samme kritik mod forslagene. Det fremgår også af forslagene, at regeringen selv forventer værditab.



Ny regulering medfører i sagens natur ofte tab for de grupper, som berøres negativt af lovgivningen. Det opvejes imidlertid ofte af næsten tilsvarende gevinster for andre grupper. Det er for eksempel tilfældet, når skat opkræves hos en gruppe for at give tilskud til en anden gruppe, eller når en gruppe gives nye rettigheder, som en anden gruppe skal honorere.



Hvor store bliver tabene?


Det er imidlertid ikke situationen med de nye begrænsninger for modernisering af ældre udlejningsboliger. De giver værditab for ejerne uden tilsvarende værdiforøgelse for eksempel hos lejerne. Der er heller ingen gevinst ved billige huslejer, for ganske vist forbliver huslejerne lavere, men jo også for et ringere produkt. Set fra samfundets side er det ret åbenbart, at et samfund med moderniserede boliger er rigere end et med umoderniserede boliger.



Som nævnt er kritikken da heller ikke forstummet med fremsættelsen af lovforslagene. Blandt de kritikere, som har beregnet tabets størrelse, finder vi Ejendom Danmark, som anslår det samfundsmæssige tab til 30-42 mia. kr. (baseret på et værditab på 25-35 %). og pensionskassen P+, som har anslået tabet for pensionskassens portefølje til 25 %.



Regeringen har også selv vurderet, at lovforslagene medfører store tab. De økonomiske konsekvenser skal nemlig fremgå af fremsatte lovforslag, og ved gennemgang heraf kan man konstatere, at den ene lov vil medføre tab på op til 9 %, den anden op til 6 % og den tredje et ikke specificeret tab. Det understreges i lovforslagene, at tallene ikke blot kan lægges sammen, men regeringen har ikke oplyst sin vurdering af det samlede tab.



På baggrund af kritikernes beregninger og regeringens egne beregninger må tabet i hvert fald forventes at blive et tocifret milliardbeløb.



Værdispild i en krisetid


Vi står efter COVID-19 over for en meget stor økonomisk krise – måske den største i hundrede år. Alt tyder på store tab af arbejdspladser, forringelse af velfærd, faldende ejendomspriser og de andre sædvanlige følger af økonomisk krise.




I den situation vil det være naturligt med en regering, som sætter alt ind på at afbøde krisens virkninger og på at få Danmark på ret køl igen. De fremsatte lovforslag går desværre i den modsatte retning, men de implementerer jo også blot en aftale, som er indgået før krisen. Man må håbe, at aftalepartierne kan se, at tiden slet ikke er til lovforslag med værditab, og at partierne er ansvarlige nok til at justere en politisk aftale, som samfundsudviklingen har gjort uansvarlig..




Tilbage