EN AFTALE ER EN AFTALE
       
Af Formand Keld Frederiksen
29.11.19

En aftale er en aftale

I forbindelse med de mange og langvarige drøftelser der er og fortsat vil være omkring Boligreguleringslovens § 5 stk. 2 og forlydenderne om, at Lejeloven og Boligreguleringsloven skal sammenskrives til én lov, var det måske værd at overveje andre ændringer ved samme lejlighed - derunder en generel evaluering af lejefastsættelsesreglerne og lejereguleringsreglerne - alt med henblik på at genindføre det i mange henseender anerkendte princip om, at "en aftale er en aftale" igen kommer i fokus.

Når to parter indgår en aftale er denne aftale bindende for parterne, medmindre den ene af parterne, forenklet udtrykt - har snydt den anden. Aftaleloven indeholder detaljerede regler derom, gældende for alle typer af aftaler der indgås i Danmark.

Aftaleloven er bl.a. gældende for aftaler indenfor:
- fastsættelse af renter på lån, alm. banklån og quicklån
- fastsættelse af prisen ved køb og salg af fast ejendom, derunder villaer og ejerlejligheder og
- indgåelse af lejeaftaler

Såvel køb af ejerlejligheder/villaer, som indgåelse af lejeaftale om lejligheder, har som udgangspunkt økonomiske konsekvenser for parterne langt ud i fremtiden. Der skal derfor være forsigtighed forbundet med at indgå sådanne aftaler - specielt, hvis det drejer sig om køb, hvor man kan være udelukket fra at afhænde ejerlejligheden/parcelhuset igen, og derfor kan være økonomisk bundet i mange år.

MEN - der er ikke særlige beskyttelsesregler for køberne af ejerlejligheder/parcelhuse, når først underskriften er påført (bortset fra reglen om fortrydelsesretten på 6 hverdage efter underskrift). Den samme person, der indgår en lejeaftale har derimod, gennem de ekstra love, Lejeloven/Boligreguleringsloven, ufattelig mange andre måder, hvorpå vedkommende efterfølgende kan fragå indholdet af den underskrevne lejekontrakt.

Henset til de økonomiske forpligtelser der er ved køb af ejerlejligheder/parcelhuse og de få muligheder, der er for at komme ud af en sådan ejendomshandel, må samme regelsæt kunne overføres til parternes indgåelse af lejekontrakter. Specielt når det forholder sig således, at lejeren jo kan frigøre sig fra sine økonomiske forpligtelser overfor lejligheden/udlejer med et varsel på 3 måneder. Er lejeren, henholdsvis køberen, ikke tilfreds med lejemålet, hhv. ejerlejligheden/parcelhuset, eller har man fortrudt, kan lejeren således frigøre sig med 3 måneders varsel, medens køberen kan være stavnsbundet til evig tid.

Derfor skal der være aftalefrihed på området for indgåelse af lejekontrakter, derunder omkring lejefastsættelse. Konkurrencen mellem de enkelte udlejere vil blive øget, men det vil samtidig betyde, at ejendommene vil blive holdt bedre vedlige og moderniseret, da lejerne/kunderne stiller krav om moderniserede boliger.

Hvis der er aftalefrihed om lejefastsættelsen har udlejer større sikkerhed for at huslejen ikke pludselig nedsættes af Huslejenævnet. En sådan regelændring vil - alt andet lige - øge udlejers interesse i og muligheder for, at vedligeholde og modernisere lejlighederne.

Bemærk, at det i vidt omfang er den samme kreds af personer der køber ejerlejligheder/parcelhuse og som lejer lejligheder - der er derfor ikke grund til/behov for en særlig beskyttelse af personkredsen, når den optræder som lejere frem for i de situationer, hvor personerne er købere af den fremtidige bolig.

Aftalefrihed på lejemarkedet vil være befordrende for en fortsat modernisering af udlejningsejendommene - alt for at undgå, at der skabes slum.

Lad os få "tavlen vasket ren" i relation til lejefastsættelses- og reguleringsreglerne og få drøftet, hvorledes reglerne skal være fremadrettede. Denne drøftelse skal tage udgangspunkt i, at der skal være fri aftaleret på linje med, hvad der i øvrigt er gældende i vort samfund.

Derudfra kan der så forhandles om, der i forhold til nogle konkrete lejere og udlejere er behov for en særlig beskyttelse.

PS:
Hvis den enkelte lejer ikke kan finde en lejlighed med en husleje, der svarer til vedkommendes indtægter, kan lejeren se sig tvunget til at flytte til et andet område i byen/af landet. Helt på samme måde, som den person, der ønsker at købe en ejerlejlighed/parcelhus, men hvor priserne ikke svarer til ens økonomiske muligheder for at købe.

Har virksomheden/det offentlige kontor herefter ikke mulighed for at finde arbejdskraft i "nærområdet", må lønnen enten sættes op for at tiltrække ansatte, eller arbejdspladsen må flyttes til en anden del af byen /landet. Det er og skal være vilkårene. Alle dele af Danmark er beboelige, hvorfor såvel flytning af arbejdspladser som flytning af personer er muligt. Disse muligheder og denne fleksibilitet skal udnyttes til glæde og gavn for det samlede samfund.

Tilbage