HØRINGSPLIGT - HVOR SKAL DER HØRES, OG HVORNÅR SKAL DER BLOT ORIENTERES ?
       
Af Advokat Stine Kalsmose Jakobsen, Holst, Advokater
23.08.19



Høringspligt - hvor skal der høres, og hvornår skal der blot orienteres?




Når kommunen behandler byggesager, fx ansøgninger om byggetilladelse, kan den have pligt til at inddrage naboer eller andre borgere i afgørelsen. Denne høringspligt kan følge af enten plan- eller byggelovens regler om naboorientering eller af forvaltningslovens regler om partshøring. Regelsættenes anvendelsesområder er ikke ens, og man er derfor ikke nødvendigvis omfattet af det ene, blot fordi man er omfattet af det andet. Denne artikel behandler kort de to regelsæt og forskellen på disse.




Naboorientering



Efter byggelovens § 22, stk. 2 skal kommunen orientere naboer, når der behandles sager om dispensation fra byggelovens regler, fx regler om afstand til skel. Efter planlovens § 20 gælder der samme regel om naboorientering, når kommunen meddeler dispensation fra en lokalplan.



Naboorienteringen indebærer, at kommunen ikke kan meddele dispensationen, før der er forløbet 2 uger fra orienteringen af naboerne. Der gives således naboerne en mulighed for at komme med bemærkninger, inden der gives dispensation. En eventuel udtalelse fra en nabo indskrænker dog ikke kommunens ret til at meddele dispensation.



De omtalte regler om naboorientering er alene hovedregler, da kommunen kan undlade naboorientering, navnlig når dispensationen skønnes at være af underordnet betydning for naboen.



Det klare udgangspunkt er, at man alene er nabo, såfremt man ejer en tilgrænsende grund. I nogle tilfælde kan en genbo dog også anses som nabo, fx når der søges om dispensation til overskridelse af højdegrænseplanet i forhold til vej.




Partshøring



Parallelt med bygge- og planlovens regler om naboorientering findes forvaltningslovens § 19 om partshøring. Reglen omfatter dog alene parter i den pågældende byggesag. Man siges at være part i den pågældende byggesag, såfremt man er væsentligt og individuelt berørt af sagen. Det kan naboen eksempelvis være i tilfælde, hvor der søges om dispensation fra byggelovens regler om afstand til skel, da dette kan medføre væsentlige indbliksgener for naboen. Afgrænsningen kan imidlertid være svær at drage for kommunen, og der findes talrige eksempler på, at en nabo fejlagtigt er vurderet til ikke at være part i en konkret byggesag.



Partshøringen indebærer, at kommunen skal rette henvendelse til parten og gøre denne bekendt med oplysninger, som parten ikke er bekendt med, som er til ugunst for parten, og som har væsentlig betydning for sagens afgørelse. Herefter vil parten inden for en nærmere fastsat frist kunne fremkomme med sin udtalelse vedrørende sagen, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse i sagen. Formålet med partshøringen er altså, at kommunen har alle relevante oplysninger, inden der træffes afgørelse i sagen.



Da partshøringen er mere omfattende end naboorienteringen i forhold til hvilke oplysninger, der skal gives til borgeren, kan en udført naboorientering ikke retfærdiggøre en manglende partshøring.



Man kan godt være nabo uden at være væsentligt og individuelt berørt og dermed part i sagen. På samme måde kan man være væsentligt og individuelt berørt af en byggesag uden at være nabo.




Konsekvenser ved manglende naboorientering eller partshøring



En tilsidesættelse af planlovens og byggelovens regler om naboorientering samt forvaltningslovens regler om partshøring medfører, at den pågældende afgørelse lider af en retlig mangel. Hvis den manglende naboorientering må anses at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, vil den medføre, at afgørelsen er ugyldig. Som følge af at partshøringen indebærer en sikkerhed for, at kommunen træffer den rigtige afgørelse, vil en tilsidesættelse af denne oftere medføre ugyldighed end manglende naboorientering.



I mange tilfælde vil den ugyldige dispensation kunne berigtiges ved, at der foretages en efterfølgende partshøring eller naboorientering. Når kommunen efter partshøringen eller naboorienteringen frem til den samme afgørelse, vil den nye og mangelfrie afgørelse kunne erstatte den tidligere afgørelse. I nogle tilfælde vil det dog efter foretagelsen af partshøringen eller naboorienteringen vise sig, at kommunen vil træffe en anden afgørelse. I disse tilfælde vil den givne dispensation være ugyldig.



Når en given dispensation er ugyldig, opstår der herefter et spørgsmål om, hvilke konsekvenser ugyldigheden skal have. Udgangspunktet er, at der skal ske fysisk lovliggørelse, hvorved det ulovligt opførte byggeri nedrives. Dette fraviges dog i tilfælde, hvor tungtvejende grund taler for en retlig lovliggørelse, herunder værdispildsbetragtninger og god tro hos den, der har modtaget den ulovlige dispensation. I de tilfælde, hvor der sker retlig lovliggørelse, vil naboen kunne rejse et erstatningskrav mod kommunen for det tab, som denne måtte have lidt som følge af den ulovlige dispensation.



Hvad er så problemet? Problemet er, at der skal ganske meget til, førend der gives påbud om berigtigelse, dvs. hel eller partiel nedrivning, og oftest vil der derimod blive tale om en lovliggørelse – altså et stykke papirarbejde, hvor man så må leve med byggeriet ”som det er”. For den part, som ikke er blevet hørt, er konsekvensen, at udfaldet måske kunne have været anderledes, hvis man var blevet hørt inden opførelsen.



Opsummerende så skal man være opmærksom på eventuelle byggesager i nabolaget, og eventuelt selv søge oplysninger. I tilfælde af at man alene modtager en naboorientering, bør man altid overveje, om det er korrekt, eller om der i det konkrete tilfælde i stedet burde ske en egentlig partshøring.







Tilbage