HONORAR TIL LÆGDOMMERE I BOLIGRETTEN
       
Af Formand for Danske Udlejere Keld Frederiksen
05.11.18

I 1937 blev der i forbindelse med den ”nye” lejelov oprettet en ”særlig boligvoldgiftsret” for København, Frederiksberg og Gentofte Kommuner. Voldgiftsretten bestod af en formand og 2 lægdommere. Formanden skulle opfylde betingelserne for at blive ”Underretsdommer” – og var sidestillet med dommere ansat ved Københavns Byret. Det blev henstillet, at der på lægdommerlisterne blev opstillet personer, der ”har særligt kendskab til de tekniske forhold, der har forbindelse med huslejespørgsmål.”

I 1951-lejeloven blev der indført en ”særlig boligret” for Københavns Kommune bestående af en formand og 2 lægdommere. Udenfor Københavns Kommune oprettedes boligretter bestående af underretsdommeren og 2 lægdommere.

I begge de nævnte love, var indsat bestemmelser om, at ”der tilkommer lægdommeren vederlag efter regler, der fastsættes af indenrigs- og boligministeren.” I 1959 udgjorde honoreringen kr. 16,00 for hvert retsmøde. Hvis retsmødet varede mere end 3 timer, blev honoraret forhøjet til kr. 24,00. I 1971 blev honoraret forhøjet til kr. 125,00 for hver dag og kr. 50,00 for hver nat ”de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.” Nu fastsættes honoraret af Domstolsstyrelsen og udgør på nuværende tidspunkt ”kr. 1.100 for hver dag og kr. 120 for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.”

I bekendtgørelsen bestemmes det endvidere, at børnesagkyndige dommere og ”sagkyndige retsmedlemmer” skal have kr. 2.400 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.

I en betænkning fra Retsplejerådet – udgivet i 2001 - udtales, uden at skelne mellem boliglægdommere og sagkyndige retsmedlemmer: ”Retsplejerådet forestiller sig, at timevederlaget passende vil kunne fastsættes til 600 kr., og at en retsdag normalt kan regnes som 6 timer med 6 timers forberedelse og efterbehandling, således at honoraret pr. retsdag, som udgangspunkt udgør 7.200.”

En Arbejdsgruppe, nedsat i 2009 under Justitsministeriet fremkom 7 år senere, dvs. i 2016, med en ”Arbejdsgrupperapport,” hvori der også tales for og imod en justering af boliglægdommernes honorar. Konklusionen deri kan kort gengives således, at man fortsat mener, at der skal være tale om et ”dagsvederlag” – uden hensyn til den konkrete lægdommers tab af indtægt den pågældende dag, men at dagsvederlaget skal justeres, således at det tager udgangspunkt i en gennemsnitlig time-/dagsfortjeneste på det private arbejdsmarked og inden for industrien. Arbejdsgruppen har i 2013 indhentet oplysninger fra Danmarks Statistik og derefter nået frem til en forhøjelse til et beløb, der ligger et sted mellem kr. 1.325-1.833. Derudover anbefales en løbende pristalsregulering. Domstolsstyrelsens og Justitsministeriets repræsentanter i udvalget tog dog forbehold angående disse forhøjelser, da der skal findes en konkret finansieringsmulighed. Udvalget støtter tillige at nat-tillægget forhøjes, og at der mere konsekvent gives honorar, hvis retsmøder aflyses med meget kort varsel.

Arbejdsgruppen har ikke skelnet mellem om lægdommeren er en bolig-lægdommer eller en domsmand/nævning. Tilsvarende har Arbejdsgruppen ej heller betragtet bolig-lægdommeren som et ”sagkyndigt retsmedlem.”

Hverken arbejdet og anbefalingerne i henholdsvis Retsplejerådets betænkning eller i Arbejdsgruppens rapport, som refereret ovenfor, har givet anledning til, at politikerne / Domstolsstyrelsen har reguleret honorarerne – men indholdet af betænkning og rapport vil blive anvendt i det videre arbejde for at få honorarerne gjort rimelige i forhold til den tid, som den enkelte boliglægdommer anvender.

Danske Udlejeres argumentation for, at honorarerne skal forhøjes er specielt følgende – men såfremt lægdommere og udlejere kan fremkomme med andre gode argumenter, bedes disse meddelt Danske Udlejere.

1.
Bolig-lægdommerne skal betragtes som ”sagkyndige retsmedlemmer” og skal derfor også honorarmæssigt sidestilles, således at dagstaksten alene af denne grund skal forhøjes til kr. 2.400. I den forbindelse skal det fremhæves at boliglægdommere jo løbende dygtiggør sig i lejeretlig henseende – og er nødsaget til at holde sig á jour med lejelovgivningen for at kunne deltage i afgørelserne i Boligretten.

2.
Arbejdet som bolig-lægdommer er ikke begrænset til alene at omfatte tiden i Retten, men der er tillige en forberedelsestid, da retssagens processkrifter og bilag udsendes til lægdommerne forud for hovedforhandlingen – og med en forventning om, at materialet er gennemgået. Nævninge og domsmænd, som også er lægdommere, og som er underlagt de samme honorar-regler, har ingen forberedelsestid, hvorfor honoraret til bolig-lægdommeren selvfølgelig skal være væsentlig højere.

3.
Den almindelige prisudvikling fra 2007 (seneste regulering) giver grundlag for en justering af honoraret.

4.
Boliglægdommerne skal have et rimeligt honorar for at stå til rådighed for Boligretterne.

5.
Boliglægdommerne skal have et honorar, der giver en rimelig dækning for tab af anden indtægt, som opholdet i Boligretten resulterer i.

6.
Bolig-lægdommerne skal tillægges et beløb, som kompensation for, at de selv skal stiller IT m.v. til rådighed.

Tilbage